Gulve

Næsten alle gulve har brug for vedligeholdelse, der ligger ud over den almindelige støvsugning og gulvvask.

Herunder kan du læse om de forskellige gulvtyper og hvilken behandling vi laver.

Opskuring af flisegulve.

Har du et grimt toilet/badeværelses gulv, du ønsker at få renset op, så det er rent og indbydende at se og gå på?

Ditlev-Rent.dk ApS har professionelt udstyr og midler og mange års erfaring i oprensning af problematiske gulve. På Sjælland er hårdheden i vandet høj og der er derfor et højt indhold af mineraler i vandet, der er med til at misfarve fliser og klinker ved helt almindelig daglig brug.

Opskuringen foretages ved, at gulvet gøres vådt og derefter bearbejdes med en skuremaskine og/eller en doodle bug (grov gulvsvamp), samt et afkalkningsmiddel, der opløser mineraler og snavs. Gulvet vaskes derefter flere gange med rent vand, for at fjerne snavs og syrerester.

Polish eller sæbe-behandling af Linoleumsgulvet.

Linoleum er et forholdsvis blødt naturprodukt, hvor det er nødvendigt at beskytte overfladen mod slid. Ofte benytter man ved nyere linoleumsgulve en daglig vaskemetode, hvor der opbygges en sæbeplejefilm.

Ved ældre, slidte linoleumsgulve er det praktisk og pænt, at behandle gulvet med en polish (mat eller blank) eller en sæbebehandling (mat). Begge typer pålægges i 3 til 5 lag. Det har stor betydning for den daglige rengøring, da gulvet bliver meget lettere at rengøre, da polish mindsker friktion mellem moppe og gulv. Du får også et gulv, der er kønnere at kigge på, fordi det fremstår med en mere ensartet overflade som også er nemmere at fjerne e.v.t. spild fra, uden der kommer blivende misfarvninger i gulvet.

Behandlingen foretages ved, at gulvet vaskes grundigt, hvorefter polish/sæbe påføres med mobbe, et lag ad gangen. Et lag skal være tørt helt op, før man kan påføre det næste lag.

For at du får mest mulig glæde af din investering, hjælper vi gerne med en vedligeholdelsesplan samt faglig rådgivning.

Kontakt os gerne for et uforpligtende tilbud, da ikke to gulve er ens.

Oliering af Trægulve.

Du kan få olieret dine trægulve, så de bliver "næsten som nye". De får deres gamle glød og smudsafvisende overflade tilbage.

Vi bruger Timberex gulvplejeprogram, der består af hærdende matte olier, som også er særdeles slidstærke.

Vi starter altid en oliering med dagen før, at vaske gulvet grundigt, således at gulvet er helt rent. Hvis der er skader på gulvet, af for eksempel vand eller syre, kan vi ikke fjerne disse, fordi skaden ligger langt nede i gulvets struktur, og olieringen kun behandler de øverste millimeter.

Dagen efter lægges olien ud og vi lader den trække ned i trægulvet. Det er meget forskelligt, hvor meget olie gulvet har behov for, afhængigt af hvornår det sidst har være behandlet, hvilket slid der er på det og hvordan solindfaldet er. Vi kører over gulvet med en skurremaskine, med en blød pad, for at gulvet trækker lidt mere olie ned og for at fordele olien, så resultatet bliver smukt. Når gulvet ikke optager mere olie, trækkes det overskydende olie af med bomuldspads. Til sidst poleres det med en fin skurrepad, der fjerner det overskydende olie der kan komme op mellem stavene i gulvet.

Hele processen skal times korrekt, da det er afgørende for et smukt færdigt resultat. Olien skal have den rigtige tid til at trække ned og fjernes før hærdningsprocessen begynder, og her hviler vi trykt på vores mange års erfaring. Vi kan se på gulvet, hvornår det er klar til næste proces.

Du får udført opgaven professionelt og med høj faglig kvalitet. Vi sikrer dig et smukt og holdbart resultat. Du sparer altså både tid og penge på, at opgaven udføres korrekt 1. gang.

For at du får mest mulig glæde af din investering, hjælper vi gerne med en vedligeholdelses plan samt faglig rådgiver.

Bliv kontaktet!


    [anr_nocaptcha g-recaptcha-response]